 |
 |
|
 |
 |
|
|
 Aktiviteter i april, maj og juni
Vi har sagt farvel til Freja, som skulle begynde i børnehave, og vi har sagt hej og velkommen til Simon her den første marts.  Før påske såede vi karse, som ungerne fik med hjem til påsken, og vi lavede fine påskekyllinger til at pynte i vores vindue. I april har vi været rigtig meget ude og lege i det gode forårsvejr, og ude at gå ture, og det er skønt, at vi kan begynde at have mindre tøj på. Vi har også været på biblioteket et par gange og låne bøger og en kuffert med eventyret om Guldlok og de tre bjørne. Det er en stor succes, og ungerne lytter efter med stor koncentration. Vi har også lånt cd´ere med dyrelyde og tilhørende billeder, som vi skal lege med herhjemme. Udover at have været på besøg hos Susanne, Connie og Pia, har vi også været en tur nede ved havnen og kigge på svanerne. Sif og Emma har klippet og pyntet sommerfugle med maling, pallietter og glimmer. De hænger og pynter i vores vindue. Sidste fredag i april bliver også vores sidste dag til rytmik. Det har været alletiders og ungerne har nydt det. Jeg regner med, at vi starter op efter sommerferien, hvis prisen ikke stiger alt for meget...
Den 23. april skal vi fejre Simons 1 års fødselsdag her i dagplejen. Det bliver en festlig dag. HURRA til Simon .
I maj skal vi så solsikker, som ungerne kan få med hjem, når de er spiret. Vi skal også lave et bed med tomatplanter, agurkeplanter og urtebed i min have. Vi skal på cykelture til dyreengen med madpakker, på biblioteket, til havnen og i skoven, hvor vi skal se, om vi kan finde smådyr. Vi går selvfølgelig også ture til stranden. Den 3. maj skal vi holde fælles dagplejedag med alle de andre private dagplejere i Nyråd, hvor vi spiser og sover. Vi slutter af med forældrekaffe. Det bliver en rigtig hyggelig dag, hvor vi håber, at alle vil hygge sig.
I juni tager vi sammen med Pia og hendes unger til Nykøbing Zoo, hvor vi spiser madpakker og sover til middag, inden vi skal med toget hjem igen. I juni vil vi tage på de samme småture som i maj.  
Solen er begyndt at titte frem, og jeg er så småt begyndt at smøre ungerne i solcreme. Hvis i sørger for at jeres børn er smurt om morgenen, så smører jeg dem i løbet af dagen. 
Vi er ude at lege i sandkassen.
Emma pynter sin sommerfugl.
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
Det er skønt at lege med vand om sommeren.
|
|
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|